LEGOLAND bruger cookies til at analysere besøg på siden og til at optimere indholdet, bl.a. for at gøre din oplevelse bedre på LEGOLAND.dk. Vi bruger også cookies til at målrette markedsføring. Ved brug af LEGOLAND.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies

Mød stjernerne efter showet

September Shows

4 lørdage i september

September Shows – d. 7., 14., 21., 28. september 2019

Er I klar til at opleve børnefavoritterne fra fjernsynet, når vi åbner Eventområdet for September Shows fire lørdage i september? Hr. Skæg og Motor Mille vender tilbage til LEGOLAND igen i 2019, men som noget nyt har vi inviteret Ramajetterne og den kageglade Rosa fra Rouladegade. De glæder sig alle til at indtage scenen og give jer sensommerens bedste shows.

Så tag familien under armen og kom ud og syng og dans – vi glæder os til at se jer!

 
September Shows i LEGOLAND

7. september: Ramajetterne - med Øvst og Finn Falk på Hittegodskontoret

Oplev Øvst og Finn Falk fra ”Ramajetterne” i virkeligheden! De populære dukker vil give jer en fantastisk oplevelse med et sjovt og inkluderende show.

Øvst og Finn Falk er blevet bedt om at rydde op på Hittegodskontoret i Ramasjang lufthavn, og de skal sammen med børnene finde ud af, hvem fra Ramasjang der har glemt hvad. 

Varighed: ca. 30 min.

September Shows i LEGOLAND

14. september: Motor Mille

Kom og vær med og oplev et fantastisk show fuld af sang, musik, dans og ballade. Sammen med Mille er der mulighed for at hygge sig uden at snuble over krav og forventninger.
Kom og få en dejlig oplevelse.

September Shows i LEGOLAND

21. september: Hr. Skæg

Den høje mand i det røde jakkesæt og med det meget lange skæg lærer børnene, hvordan alting hænger sammen – ved hjælp af matematik, ord, tal, bogstaver og musik!

Showet varer 30-45 min.

September Shows i LEGOLAND

28. september: Rosa fra Rouladegade

Rosa fra Rouladegade sætter strøm til piskeriset og er klar til at piske en stemning op!

Godt hjulpet af Børnejazzmusikerne Palle og Sille samt en liter økologisk fløde vil trioen forsøde tilværelsen for både børn, voksne og sovedyr med musik fra Rouladegade, Byttebiksen, Sovedyr på Eventyr, Cirkus
Summarum og Rosas øvrige Ramasjanghits. Så væk din yndlingsbamse og kom og kagerock og rul! HUSK DIT SOVEDYR.

 

Meet & Greet
Kunstnerne uddeler autografer efter hvert show – vi kan desværre ikke garantere, at alle får en autograf. Der uddeles autografer i maks. 30 min.

Adgang
Almindelig entrébillet – se entrepriser til LEGOLAND her.
Har du Sæsonpas til LEGOLAND, har du gratis adgang til alle fire koncerter.

Tid og sted
September Shows – d. 7., 14., 21. og 28. september 2019
På Eventpladsen bag Polar Land
Shows afvikles kl. 13.00 og kl. 15.00

* Vi tager forbehold for aflysninger og ændringer af Eventprogrammet og tidspunkter

Andre events

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev
Tilmeld nu